Politikerne har mange virksomheders og medarbejderes skæbner i deres hænder, når de i disse dage skal afgøre, om der fortsat skal være hjælp til de virksomheder, der er hårdest ramt af coronarestriktioner.
SMVdanmark, Danmarks Rejsebureau Forening og HORESTA frygter en aftale, som meget få virksomheder får gavn af.
”Vores brancher er fortsat hårdt ramt af de restriktioner, vi har fået lagt ned over os fra statens side. Når de statslige hjælpepakker nu bliver udfaset, frygter vi en bølge af konkurser, hvis der ikke bliver sat ind med hjælpepakker, som reelt kan kompensere for de store tab, restriktionerne medfører. Ikke alene for virksomheder, som direkte er underlagt restriktionerne, men især også for underleverandører til disse brancher. For eksempel eventbranchen,” siger adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt.
De tre organisationer repræsenterer både hoteller, restauranter, natteliv, rejsebureauer, eventbranchen, møde- og konferencebranchen m.v., der på ubestemt tid er underlagt restriktioner som forsamlingsforbud, rejserestriktioner, afstandskrav, kvadratmeterkrav, krav til lukketid og tvangslukning af virksomheder.
De efterlyser en aftale, som sikrer en hjælp, som vil kunne dække det tab ind, som restriktionerne medfører.
”Den model, som forhandlingerne tager afsæt i, vil betyde, at kun meget få virksomheder vil kunne leve op til kriterierne, når de skal søge støtte. Det vil være helt uholdbart og i strid med klare politiske meldinger om at ville holde hånden under de virksomheder, som er hårdest ramt af restriktioner,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.
Hun gør opmærksom på, at regeringens plan for udfasning af hjælpepakkerne bygger på anbefalinger fra eksperter. Men disse anbefalinger byggede på en forudsætning om, at genåbningen af Danmark var lagt på skinner. Den er nu sat på pause.
”Hører hjælpen op her, så risikerer man, at de seneste mange måneders hjælp har været spildt, og det vil være et massivt tillidsbrud over for brancher, som har lyttet til regeringen og sendt medarbejdere hjem på lønkompensation, selv om det måned for måned har kostet dem penge. Det gjorde de i klar forventning om, at de som lovet fik den fornødne hjælp til at komme på fode igen,” siger Lars Thykier, der er adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.
En stor andel af hjælpepakkerne er udbetalt til netop event-, rejse- og oplevelseserhvervene, og helt konkret er 1/3 af al kompensation for faste udgifter gået til hotel- og restaurantbranchen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025