HORESTA tager positivt imod den nye trepartsaftale om en model for midlertidig arbejdsfordeling.

”Det kan forhåbentlig være en god model for nogle virksomheder, der dermed kan undgå at afskedige yderligere medarbejdere. Men det erstatter ikke lønkompensationsordningen, som udløb lørdag. Mange af vores medlemmer har været nødt til at sætte gang i store fyringsrunder, hvilket har betydet, at 7.000 medarbejdere i branchen alene her i august mister jobbet,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.

Hotel-, restaurant- og turisterhvervet er det erhverv, som har brugt lønkompensationen mest. Det skyldes, at erhvervet blev ramt først og hårdest af coronakrisen, og at erhvervet fortsat er ramt af lav omsætning og vil være det lang tid endnu - blandt andet på grund af en lang række restriktioner, som erhvervet er pålagt. Det gælder for eksempel forsamlingsforbud, kvadratmeterkrav, lukketid senest kl. 02 m.v.

De mange restriktioner gør det umuligt for virksomhederne at forudse, hvilke betingelser de har at drive virksomhed på. Både på kort og langt sigt, og derfor forventer HORESTA, at mange vil være nødt til at afskedige medarbejdere i stedet for at bruge arbejdsfordelingsordningen.

”Virksomhederne i vores erhverv har fortsat et stort ønske om at holde på medarbejderne så lang tid som overhovedet muligt, men med fortsatte restriktioner og ophør af lønkompensation er det helt afgørende, hvordan virksomhederne vurderer deres fremtid. Lige nu er genåbningsplanen sat på pause, og der er ingen vished,” siger Kirsten Munch.

Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler

En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind