I løbet af sommeren vil vi i HORESTA sætte fokus på de virksomheder, der stadig kæmper med konsekvenserne af krisen. Og hvor en omsætning på ’normalt niveau’ har lange udsigter. Vi samler historierne under hashtagget #CoronaKonsekvens og deler dem i alle HORESTAs kanaler. I er meget velkommen til at dele historierne.
Herning City Hotel blev landskendt, da coronakrisen brød ud. Dengang hed hotellet med 52 værelser nemlig stadigvæk Hotel Corona, og ejeren Poul Müller og hans hotel blev derfor et symbol på krisens kolossale effekt på branchen.
I en tid hvor belægningsprocenterne dykkede med samme hast som smittetallet steg, var det interessant for medierne at skrive om virksomheden med det værst tænkelige navn til lejligheden.
Poul Müller havde dog besluttet at ændre navn på hotellet, længe før den første kineser blev diagnosticeret. Han ville gerne signalere tydeligere, at hans hotel hørte hjemme i Herning.
Om navneskiftet så er forklaringen på, at han har haft en bragende god juli måned er uvist. Men med indeks 160-170 skinner solen i øjeblikket på det midtjyske hotel. Desværre er der kun tale om et lille lys i mørket.
”Juli har været rekord all-time-high, men når vi rammer august vil være helt i kælderen igen, og efteråret bliver et lige så stort problem med december som undtagelse. I august ligger vi i indeks 40”, fortæller Poul Müller.
Uden for sommersæsonen er erhvervsturisterne hans vigtigste indtægtskilde, men han gør sig ingen forestilling om, at erhvervsturismen kommer op i gear i indeværende år.
”I Herning lever vi af erhvervs- og eventgæster, herunder messer og koncerter i Messecenter Herning. Personligt tror jeg resten af året er tabt,” siger han.
Han frygter for konsekvenserne, hvis politikerne ikke kommer med yderligere hjælpetiltag.
”Så er jeg bange for, at der i branchen vil komme betydelige afskedigelser i august, og at vi vil se mange flere konkurser.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026