Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kok og restauratør Henrik Yde er en af få, der gennem de seneste kriser har formået at tjene penge.

Og hvor andre mener, at vilkårene for tilbagebetalingen af coronalånene var for uklare, da restauranterne skulle optage dem, mener Henrik Yde, at de fra starten »var udformet superdårligt«.

Han peger blandt andet på, at de bidrog til at holde hånden under de restauranter, der blev drevet dårligt, og hvor det ikke kunne køre rundt.

Henrik Yde mener i stedet, at regeringen burde have eftergivet moms og fjernet momsen på alle restaurationsbesøg under krisen.

”Det ville have været en stor hjælpepakke for de restaurationer, hvor det gik godt, og man indbetalte masser af moms. De, der snød med momsen, ville imidlertid ikke få nogen hjælp”, siger han til Berlingske.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind