Del dit talent med resten af verden. Men del det først og fremmest med os i hotel- og restauranterhvervet.
Sådan lyder HORESTAs opfordring til unge i en brandingkampagne, som skydes i gang i dag i samarbejde med 3F.
For virkeligheden er, at erhvervets virksomheder står klar med spændende udfordringer og oplevelser, som man ikke kan få andre steder.
”Vi har så meget at byde på, og vi glæder os til at fortælle omverdenen om det i vores kampagne”, fortæller HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard.
(artiklen fortsætter under videoen)
Det er 14 unge ambassadører, der er omdrejdningspunktet for kampagnen. De unge arbejder allerede i erhvervet i dag. Både som udlærte, som elever og nogle af dem også uden at have taget en erhvervsfaglig uddannelse.
Ambassadørerne kan man møde på kampagnens Facebook-side og Instagram-profil, hvor de blandt andet vil fortælle om deres hverdag. Se mere på Facebook-siden her. Husk at "Synes godt om" og "Følg" - det har over 400 andre allerede gjort.
Vil du bakke op om kampagnen og følge den på Instagram, finder du den her: hospitalitycareer.dk.
Derudover er der lavet en række kampagnevideoer, som vil blive distribueret på de sociale medier og også vil blive vist i vores nyhedsbrev.
Kampagnen har også sin egen hjemmeside, hospitalitycareer.dk, og endelig er der indgået aftaler med to influencers, Jaxstyle og Signe Kragh, om at lave indslag fra erhvervet. De to har tilsammen over 300.000 på YouTube og Instagram.
Senere i kampagnen vil der blive fulgt op med besøg på skoler over alt i landet.
Følg med
I HORESTAs kanaler vil vi løbende holde jer opdateret på kampagnens indhold og give smagsprøver på, hvad der målrettes de unge på særligt sociale medier.
Vi glæder os til at fortælle endnu flere af de fantastiske historier fra vores erhverv.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026