Danmark skal tage internationalt lederskab for den grønne omstilling. Og gøre det på en måde, som understøtter job, velfærd, eksport og konkurrenceevne. Sådan lyder regeringens ambition på miljøområdet.
Som led heri har regeringen besluttet at etablere klimapartnerskaber inden for erhvervslivets sektorer. HORESTA indgår i klimapartnerskabet for service, it og rådgivning.
I HORESTA ser adm. direktør Katia K. Østergaard frem til at deltage i arbejdet, som officielt skydes i gang af statsminister Mette Frederiksen i dag på Marienborg.
”Vi skal have respekt for ressourcerne og arbejde endnu mere effektivt på det grønne område. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Vi glæder os til at stå for turismen og oplevelseserhvervets bidrag, for vores virksomheder gør allerede utrolig meget på dette område. Vi vil tage afsæt i den bæredygtighedsstrategi, som vi lancerer i morgen i forbindelse med HORESTA Årsdag - ”Creating SusDANEable Change” med netop bæredygtighed som tema”, fortæller Katia K. Østergaard.
Hvert klimapartnerskab får til opgave at udarbejde en køreplan, som viser vejen for sektorens CO2-reduktioner frem mod 2030.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Airbnb fortsætter eksplosiv vækst
10-04-2026
PRESSEKLIP
-
KFC planlægger comeback i Danmark
11-04-2026
-
Radisson vil gøre hoteller klimaneutrale i Danmark
11-04-2026
-
Amerikanske turister sætter ny rekord
11-04-2026
-
Bornholm Hotels øger overskud til 3,1 mio. kr.
11-04-2026
-
Hotel Randers tæt på rekordresultat
11-04-2026
-
Nyt brand skal styrke erhvervsturisme
11-04-2026