Konkurrencen på bookingmarkedet er hård, og det bliver til stadighed vigtigere at skille sig ud og vise, at man er relevant for rejsende/gæster. Airbnb har tidligere haft succes med at implementere ekstraydelser i deres service som f.eks. muligheden for at reservere bord på den lokale restaurant, ligesom de i 2017 lancerede Airbnb Magazine, der har mere end en million læsere verden over. Nu vil Airbnb satse på markedsføring via tv- og streaming-markedet.
Medarbejdere fra Airbnb har for nyligt udtalt til Reuters, at de i de seneste tre år har arbejdet på idéer omkring at skabe og distribuere kortfilm, dokumentarer og tv-serier, der skal vise Airbnb-hjem verden over samt værter og gæster - og video-indholdet skal produceres fra eget studie.
Håbet er, at satsningen på at bevæge sig ind på video streamingmarkedet vil promovere rejser og dermed også booking-platformen.
Airbnb har tidligere været med i udviklingen af Apples tv-show “Home”, ligesom de også har haft en finger med udviklingen af dokumentaren “Gay Chorus Deep South”, som havde premiere på dette års Tribeca Film Festival.
Der er endnu ikke sat en fast dato på, hvornår Airbnb’s satsning på tv-markedet vil foregå.
Muligheder/perspektivering:
- Hvordan kan jeres virksomhed benytte nye medier til at vise jer frem?
- Hvordan skal jeres produkt se ud for at blive vist i kanaler som Netflix, Apple tv og lignende?
Læs mere:
Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi. De har bl.a. kortlagt fremtidens møde- og konferenceformater med Inspiring Denmark, udviklet hoteloplevelser med Radisson BLU, leveret koncepter til oplevelsesparker som KRAFT i Ringkøbing, faciliteret en sammensmeltning af gastronomi og 3D-print med Malling og Schmidt, udviklet stedsbundne signaturoplevelser i ni sønderjyske byer, samarbejdet med VisitDenmark om digital gæsteservice og meget, meget mere.
De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids inden for turisme og oplevelsesøkonomi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025