Den halvandet år gamle taxalovgivning har skabt store problemer for hoteller og restauranter i landdistrikterne. Det viser en medlemsundersøgelse, som HORESTA har gennemført.
Loven har medført en liberalisering af markedet, og det har på kort sigt skabt en situation med for få taxaer. Derfor er der massiv efterspørgsel i hele landet.
Når landdistrikterne er særligt hårdt ramt skyldes det, at de taxier, der er på markedet, søger mod de største byer, hvor der er flere ture at hente.
I HORESTAs undersøgelse siger 77 procent af virksomhederne uden for de større byer, at de oplever problemer med at få en taxa. 43 procent vurderer, at problemet er blevet større end sidste år.
21 procent af virksomhederne oplever ventetider på over 40 minutter til hverdag. De samme gælder for 43 procent i weekenderne.
”Så lange ventetider er dybt problematiske for den enkelte gæst og den enkelte virksomhed, men i allerhøjeste grad også for Danmark som destination. Vi bliver bedømt på helhedsoplevelsen, og det hjælper ikke meget, at et hotel eller en restaurant leverer service i verdensklasse, hvis gæsten skal vente op mod en time på at komme frem og tilbage. Og særligt alvorligt er det, når turister står og skal nå deres fly, tog eller færge og risikerer ikke at nå frem til tiden”, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.
HORESTA mener, at det går alt for langsomt med at give nye tilladelser, så det liberaliserede marked kan komme til at fungere. Der udstedes i dag kun 125 nye tilladelser i kvartalet, og først fra 2021 bliver antallet af taxitilladelser frigivet.
”Et liberaliseret marked fungerer kun, hvis adgangen til markedet fungerer. Derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at markedet liberaliseres fuldt ud nu”, siger Katia K. Østergaard.
DOWNLOAD
Download analysen herunder
BRANCHENYHEDER
-
Christian Wellendorf vinder guld til Bocuse d’Or Europe 2026
17-03-2026
-
Topprofileret dommerpanel er klar til Årets Tjener 2026
17-03-2026
-
København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning
17-03-2026
-
Få styr på persondata: Lexoforms holder workshops om behandling af persondata
17-03-2026
PRESSEKLIP
-
Danmark vinder guld ved Bocuse d’Or
17-03-2026
-
Folketingsvalget sætter gastroturisme-plan på pause
17-03-2026
-
Sunset Boulevard skærer markant ned på emballage
17-03-2026
-
Flammen fastholder strategi og vil vokse i Danmark
17-03-2026
-
København åbner for flere hotelprojekter
17-03-2026
-
Mødemessen Optimeet satte deltagerrekord
17-03-2026
-
Dalby Hotel på Sydsjælland lukker efter 20 år
17-03-2026