Redigeret:
En gennemgang af pointberegningen fra Årets Kokkeelev har desværre afdækket en meget beklagelig fejl.
Fejlen har betydning for de tre øverste placeringer i konkurrencen og betyder, at Mathias Dyhr Rothmann (Restaurant Næs) og Magnus Rosendahl (Kokkeriet) fra Kokke- og Tjenerskolen ZBC 1 vinder guld.
Fejlen er sket i pointberegningen og skyldes, at strafpoint for for sen aflevering i løbet af konkurrencen er blevet lagt til og ikke retteligt trukket fra.
HORESTA og 3F beklager dybt situationen og vil snarest arrangere en alternativ præmieoverrækkelse for særligt Mathias Dyhr Rothmann og Magnus Rosendahl fra Kokke- og Tjenerskolen ZBC 1 med overrækkelse af guldmedaljer, pokal og pengepræmie.
Vi kan kun give de inderligste undskyldninger til Marie Ipsen og Louise Rosenvinge Lodahl fra College 360, der som kompensation får lov til at beholde pengepræmien på 10.000 kr.
I dag kæmpede næste generation i hotel- og restauranterhvervet om medaljer, da HORESTA og 3F kårede Årets Kokkeelev, Årets Tjenerelev, Årets Elev – Smørrebrød og Catering samt Årets Receptionistelev. Konkurrencerne foregik i Messecenter Herning ved designmessen Formland.
Blandt kokkeeleverne var det Mathias Dyhr Rothmann (Restaurant Næs) og Magnus Rosendahl (Kokkeriet) fra Kokke- og Tjenerskolen ZBC 1, der leverede den flotteste præstation og sikrede sig guldet.
Ud fra en råvarekurv, hvis indhold blev offentliggjort til finalisterne dagen før konkurrencen, skabte de to kokkeelever i løbet af 6 timer og 25 minutter en menu bestående af blandt andet havtaske, jomfruhummer og farseret økologisk kylling. Denne menu var nok til, at de sammen kunne indtage øverste trin på årets sejrsskammel. Årets kokkeelever går til daglig på College 360 i Silkeborg.
Københavnsk guld
Mens de vindende kokkeelever sled i køkkenet, serverede tjenereleverne maden for specielt indbudte gæster. Her imponerede særligt Emily Louise Hoften Lorenzen (Søllerød Kro) og Jeppe Kjærgaard Knudsen (Kadeau) (billede 2) dommerne med borddækning, vinidentifikation, vinforklaring, mixologi samt gæstebetjening, og de løb derfor med tjenerguldet. Emily og Jeppe er elever på Hotel- og Restaurantskolen i København.
I den sidste gastronomikonkurrence dystede landets caterelever om at kunne kalde sig Årets Elev – smørrebrød og catering. Ligesom hos kokkeleverne var det et hold fra Silkeborg, som imponerede dommerne mest. Daniella May Albrecht og Khaton Hamid Mesto, kunne lade sig hylde blandt dagens andre store vindere.
Samtidig med kåringerne inden for gastronomien, afviklede HORESTA og 3F også konkurrencer for receptionistelever. Her blev eleverne testet igennem situationsspil, og den mest overbevisende præstation blev leveret af Sophia Swing (Hotel Skt. Petri), som til daglig er elev på Hotel- og Restaurantskolen i København.
Med hæderen fik alle de vindende elever en præmie på 5.000 kr. fra Hotelværtforeningens Jubilæumsfond.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026