I Danmark er vi forkælede med nogle af Europas allerbedste forlystelsesparker. Sådan lyder dommen i hvert fald fra Tripadvisors brugere. Platformen har lavet en liste med de 25 bedste forlystelsesparker i Europa, og her er fire danske blandt de første 20.

På listen finder man Tivoli på andenpladsen, Legoland på 13. pladsen, Fårup Sommerland på 17. pladsen og Djurs Sommerland på 20. pladsen. Førstepladsen går til Le Puy du Fou i Frankrig.

”Niveauet i de danske forlystelsesparker er skyhøjt, og der er tænkt over kvaliteten i alle led af oplevelsen. Samtidig ser vi år på år, at virksomhederne laver store investeringer i fornyelse og i at matche gæsternes ønsker og krav til en oplevelse, der er ud over det sædvanlige”, siger Kristian Nørgaard, sekretariatschef i Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark og politisk konsulent i HORESTA.

(artiklen fortsætter under billedet)

I Fårup Sommerland er de stolte af anerkendelsen, fortæller marketingchef Rasmus Mortensen.

”Vi har ikke nødvendigvis de største rutsjebaner, men vi har tænkt over gæsternes totaloplevelse, og vi gør en dyd af, at alle i familien er underholdt. Derfor laver vi også legepladser ved siden af de store rutsjebaner, så børnene ikke bare skal stå og kigge på en forlystelse, de ikke må prøve endnu”, fortæller han, og fortsætter:

”Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan forbedre vores servicekoncept og blive en bedre udgave af os selv. Og det er vi nødt til, for niveauet blandt parkerne er højt herhjemme. Det er godt illustreret ved, at vi har hele fire pladser i top 20 på denne eksklusive liste, som gæsternes anmeldelser har formet”, siger Rasmus Mortensen.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind