Af Mikal Holt Jensen, Miljøchef i HORESTA
Et af de helt store temaer, når fødevaremessen Bite Copenhagen og konferencen Better Food for More People løber af stablen i de her dage er bæredygtighed. Og det er ikke til at komme uden om, at det kræver ressourcer at drive en restaurant. Der bruges blandt andet råvarer og energi til forarbejdning af disse.
Men mange af erhvervets spisesteder har taget opgaven på sig med at sænke deres CO2-aftryk.
Det er dog ikke altid lige nemt at dokumentere dette arbejde, for bæredygtig drift består af mange delelementer. I HORESTA vil vi gerne løse denne udfordring og anerkende dem, der tager ansvar. Derfor lancerer vi snart ’Green Restaurant’, som er en ordning parallelt med Green Key, man kender fra hotellerne, og Green Tourism Organization, som blev lanceret i starten af året til destinationsselskaber.
Green Restaurant har til hensigt at gøre det mindre administrativt tungt at blive miljøcertificeret, og mærkningsordningen skal understøtte og bidrage til erhvervets bæredygtige udvikling.
Initiativet skal ikke ses som en erstatning for for eksempel Det Økologiske Spisemærke, men som et supplement. Økologi er en vigtig drivkraft i den bæredygtige omstilling, men Green Restaurants har også fokus på madspild, energioptimering, emballage og meget mere.
Kriterierne indbefatter blandt andet:
- Køb økologisk
- Minimer madspild
- Køb lokalt – alternativt i nærområdet
- Brug årstidens råvarer
- Mindre kød – mere grønt
- Køb produkter fra friland eller fritgående dyr
- Køb af fisk som er mærket eller ikke er udrydningstruede
- Hav fokus på dyrevelfærd
- Brug postevand i stedet for kildevand
- Undgå plastik
Green Restaurant har kort fortalt fokus på helheden, og kriterierne vil løbende blive udviklet og opdateret for at svare til restauranternes virkelighed, så det konstant sikres, at kun de mest ambitiøse kan pryde sig med anerkendelsen.
I Danmark kan restauranterne noget helt unik, når det kommer til at forvandle nærmiljøets råvarer til fantastiske måltider. Det skal de blive ved med, og det skal ikke kræve timevis af dokumentation og administration at blive anerkendt for denne bæredygtige drift.
Vi mener, at Green Restaurant kan blive et værdifuldt markedsføringsredskab, ligesom hotellerne kender det med Green Key, og vi håber, at I vil tage godt imod Green Restaurants.
Vil du vide mere, så kontakt HORESTAs miljøchef, Mikal Holt Jensen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026