Hvad fylder hos de virksomhedsledere og forretningsindehavere, som driver hoteller, restauranter, catering- og rengøringsvirksomheder i Danmark? Det fik økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille et stærkt indtryk af, da HORESTA havde inviteret til rundbordssamtale.

Her bragte HORESTA-medlemmer blandt andet rekrutteringsudfordringerne i erhvervet op. Et problem som flere mente stod i vejen for, at deres virksomheders fortsatte vækst. En lydhør minister gav herefter et indblik i regeringsovervejelser på området og fremhævede blandt andet et forstående regeringsudspil på området for udenlandsk arbejdskraft.

Ministeren indledte mødet med at opfordre virksomhederne til at komme med konkrete eksempler på deres udfordringer, og det fik han. Her blev nemlig også præsenteret udfordringer med byggesagstilladelser, Airbnb, differentieret moms og markedsføring af dansk gastronomi m.m.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille kvitterede efterfølgende for et produktivt møde, som både havde øget hans indsigt i virksomhedernes udfordringer og givet ham en række konkrete emner og input at diskutere med sine regeringskolleger.

Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet

Aalborg Kommune har politianmeldt ejeren af en erhvervsenhed, der ifølge kommunen ulovligt er blevet udlejet til overnatning via Airbnb og Booking.com. Sagen kommer samtidig med fornyet debat om korttidsudlejning og skyggehoteller.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Log ind