Ved overenskomstfornyelsen er der etableret en forsøgsordning, som giver virksomheder mulighed for at søge støtte hos HORESTA/3Fs Kompetenceudviklingsfond til overenskomstansatte medarbejderes aftalte uddannelse.
Der skelnes herefter mellem selvvalgt uddannelse og aftalt uddannelse.
Ansøgning sker på www.pension.dk.
Hvad kan støttes i aftalt uddannelse?
Aftalt uddannelse kan gennemføres indenfor 3 kategorier:
- Fra ufaglært til faglært via EUV1 *)
- Samtlige AMU-kurser
- Samtlige SVU-berettigede forløb på akademiniveau - AU
Hvad kan der søges godtgørelse til i aftalt uddannelse?
Virksomheden og den overenskomstdækkede medarbejder skal aftale en uddannelsesplan, som sigter på at løfte medarbejdernes uddannelsesniveau.
Godtgørelse til EUV1: Virksomheden godtgøres med 20 kr. per time under medarbejderens EUV1-skoleperioder som supplement til den refusion, som virksomheden modtager fra AUB.
Godtgørelse til AMU godtgøres med 85 kr. per time. Ikke-brugt Selvvalgt Uddannelse fra indeværende og de 2 foregående år kan veksles til Aftalt Uddannelse. Varigheden af AMU i Aftalt Uddannelse kan maksimalt udgøre 6 uger i samme kalenderår.
Godtgørelse til akademiforløb: Til samtlige akademiforløb, der kan udløse SVU, godtgøres 85 kr. per time. Ikke-brugt Selvvalgt Uddannelse fra indeværende og de to foregående år kan veksles til Aftalt Uddannelse. Varigheden af akademiforløb i Aftalt Uddannelse kan maksimalt udgøre 10 uger indenfor forsøgsperioden = 50 ECTS. Derudover kan der søges godtgørelse af kursusudgiften med op til 5000 kr. per akademimodul.
Hvis medarbejderen samtidig modtager støtte fra VEU-Omstillingsfonden, modregnes dette i godtgørelsen af kursusudgiften fra kompetenceudviklingsfonden.
Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse. Det vil sige, at støtten er betinget af, at medarbejderen bytter sin ret til selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse.
Læs mere om Kompetenceudviklingsfonde her.
Har du spørgsmål til aftalt uddannelse, kan du kontakte HORESTAs uddannelseschef Marianne Kragh.
*) EUV1 er for voksne+25, der har mindst to års relevant erhvervserfaring. Medarbejderen springer grundforløbet over og starter direkte på hovedforløbet. EUV1 indeholder kun undervisning på hovedforløbet før svendeprøven. På EUV1 skal medarbejderen ikke i praktik i virksomheden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tennisikon i ny storinvestering af Joe & The Juice: Vil åbne egne butikker
18-12-2025
-
Visit Denmark-direktør skal styrke turismens stemme i Europa
18-12-2025
-
Aarhus halverer erhvervsturisme-støtte midt i hotelboom
18-12-2025
-
Erkender ulovlig støtte til Arena Næstved: HORESTA kræver handling i hele Danmark
18-12-2025
-
HORESTA: EU-regler bør følges op med skarpere krav til Airbnb
18-12-2025
-
Dining Week 2026: Hele landet dækkes op til gastronomisk festival
18-12-2025
-
HORESTA kritiserer forslag om at bremse hotelvækst i Indre By
18-12-2025
-
Norrlyst overtager fuldt ejerskab af bagerivirksomhed
18-12-2025
-
Luksusturismen vokser markant i Danmark og Sverige
18-12-2025