Gæsterne elsker en spændende buffet med et interessant udvalg, men det er ikke billigt, når virksomhederne må bære resterne af maden ud til skraldespanden, når den sidste gæst er gået. HORESTAs miljøchef Mikal Holt Jensen deler her en række gode råd til, hvordan man minimerer madspildet fra buffeten. Listen er lavet af HORESTAs samarbejdspartner PlanMiljø.
”Har man en buffet, så er man nødt til at konstant analysere og evaluere, hvad der virker. Ellers risikerer man, at råvareforbruget løber løbsk, og i værste fald ender en masse mad i skraldespanden. Her er der en række greb, som virksomhederne let kan implementere, uden det går ud over gæsternes oplevelse”, siger Mikal Holt Jensen.
Han foreslår blandt andet mindre tallerkener, portionsanretninger på buffeten, mindre på fadene og hyppigere udskiftninger, som nogle af de ting, som kan komme virksomhederne til gavn.
Og så mener han, at buffeten er en god sladderhank:
”Buffeten taler jo i fakta. Hvad vil gæsterne gerne have, og hvad bliver efterladt? Her er det vigtigt, at virksomhederne kigger på både buffeten, og resterne på gæsternes tallerkener, så deres udbud stemmer overens med de besøgendes ønsker”, lyder det fra HORESTAs miljøchef.
HORESTA har været med til at lancere projektet ”Elsker mad og reducerer madspild”, hvor virksomheder opfordres til at dele deres bedste råd i kampen mod madspild på Facebook-siden. Jeres virksomhed kan stadig nå at bidrage, og bedste råd vinder to billetter til det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d’Or, i Lyon.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026