Idémanden til Copenhagen Cruise Network, Per Cilliborg Schmidt, blev torsdag hædret med HORESTAs markedsføringspris MARIA-prisen.
Fra talerstolen kunne HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen fremhæve, hvordan Per Cilliborg Schmidts arbejde har dannet grundlag for en sand turismesucces, der under kyndig varetagelse af den nuværende organisation, bare vokser og vokser.
Copenhagen Cruise Network blev etableret i 1992, og siden da er der løbet mange skibe gennem det københavnske havnebassin. I 2017 var der næsten 500 danske anløb, som skabte omsætning for 1,5 mia. kr. Med Per Cilliborg Schmidts visioner udviklede krydstogtsturismen sig fra at være en idé til at blive en succes, der fortsat lægges gode kræfter i at løfte, og som nu kommer hele Danmark til glæde med besøg af de store skibe fra Skagen til Rønne.
På ryggen af rekordåret 2017 sprængte 2018 alle tidligere rekorder med flere end 1,1 millioner krydstogtgæster fordelt på ni danske havne med 547 anløb. Alene i København gik over 868.000 gæster i land under dette års sommersæson.
Per Cilliborg Schmidt kunne desværre ikke selv være til stede for at modtage prisen, da han – selvfølgelig, fristes man til at sige – var på krydstogt. Dog ikke i Danmark, men i Caribien. Derfor var det den nuværende direktør for Cruise Copenhagen Network, Claus Bødker, som modtog anerkendelsen på vegne af Per Cilliborg Schmidt, og som sammen med netværket fortsat styrer krydstogtturismen i retning af rekorder. I sin takketale kvitterede han for Per Cilliborg Schmidts fodarbejde, der lagde kimen til en succesbølge, der år for år blæses større.
”Jeg glæder mig over, at vi ved fælles kraft har indfriet Cruise Copenhagens stifters ambition om at gøre København til Danmarks krydstogtslokomotiv. Det er lykkedes at bane vejen for industrien til øvrige dele af landet, og det skyldes et utroligt stærkt samarbejde på tværs af turisme og erhvervsliv. Det er en fornøjelse at opleve, hvordan hoteller, attraktioner og erhvervsliv i krydstogtnetværket arbejder tæt sammen om at skabe super stærke danske oplevelser, som matcher de internationale krydstogtsrederiers behov, og som gør kagen større for os alle”, sagde Claus Bødker, direktør for Cruise Copenhagen.
(artiklen fortsætter under billedet)
(Foto: Standby)
Det stærke samarbejde har blandt andet gjort det muligt at udvide sæsonen, så der i dag lægger krydstogtsskibe til kaj i Danmark hele året. Således slår København i år ny jule-rekord, idet syv julekrydstogter anløber hovedstaden i de kommende uger.
Tidligere er HORESTAs MARIA-pris givet til to kokke (Rene Redzepi, Noma, og Rasmus Kofoed, Geranium) samt en direktør for et kongrescenter (Arne Bang Mikkelsen, Bella Center) og en ejer af en hotelkæde (Henning Arp-Hansen). Desuden har instruktøren Susanne Bier vundet prisen for sit bidrag til markedsføringen af Danmark, og sidste år gik anerkendelsen til Peer H. Kristensen, adm. direktør i VisitAarhus, for byens og markedsføringsorganisationens arbejde med titlen som europæisk kulturhovedstad.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: HimmerLand - Klar til fremtiden
03-07-2025
-
Hvornår er en medarbejder handicappet?
03-07-2025
-
Nyhedsbrevet går på sommerferie – lidt i hvert fald
03-07-2025
PRESSEKLIP
-
Noma planlægger pop up-eventyr i Los Angeles i 2026
03-07-2025
-
Tidligere Årets Kok bliver ny gastronomisk chef på Hotel Alsik
03-07-2025
-
VisitDenmark satser bredere: Udvider markedsføring til 14 lande
03-07-2025
-
Ny rekrutteringsaftale vækker optimisme på overenskomstdækkede hoteller
03-07-2025
-
Danske hoteller inviteres med i søgsmål mod Booking.com
03-07-2025
-
Subway ruller nye restauranter ud i danske storcentre
03-07-2025
-
Ny adm. direktør skal styrke Meyers’ bundlinje
03-07-2025
-
Campingkæde udvider med femstjernet plads i Bayern
03-07-2025
-
Dragsholm Slot lander endnu et år med millionunderskud
03-07-2025