VisitDenmark har fremlagt en række nøgletal for dansk turisme, og de viser blandt andet, at dansk turisme omsætter for mere end 108 mia. kr. Samtidig står erhvervet for 3,7 pct. af den samlede danske eksport.

Opgørelsen viser også, at væksten i dansk turisme blandt andet drives af udviklingen i overnatninger i storbyerne. Siden 2008 er denne kategori vokset med hele 93 pct., så storbyturismen nu udgør 15 pct. af det samlede overnatningsmarked. Kyst- og naturturisme står stadig for den største andel med 37,5 mio. overnatninger, hvilket udgør hele 72 pct.

"Tallene viser tydeligt, at turismen har en enorm betydning i både byerne og landdistrikterne. Og de skabte arbejdspladser kan ikke flyttes ud af landet," siger Kirsten Munch, politisk direktør i HORESTA, og fortsætter:

"Selvom turismen omsætter for mere end 100 mia. kr., så er der stadig potentiale til mere. Med politisk fokus på erhvervets rammevilkår kan turismens bidrag til Danmark og dansk eksport blive endnu større", mener Kirsten Munch.

Ifølge VisitDenmark skaber turismen 137.500 job i Danmark, og moms, skatter og afgifter fra erhvervet udgør i alt 40,7 mia. kr.

Med 16,3 mio. overnatninger er Region Syddanmark den landsdel, som har flest overnattende gæster. Heraf er 53 pct. udenlandske. Region Hovedstaden er eneste landsdel med højere andel af udenlandske overnatninger, da 56 pct. af gæsterne har en anden nationalitet end dansk.   

Læs alle nøgletallene her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind