Turisterne i Danmark brugte blandt andet efterårsferien på landets mange hoteller. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der blev foretaget flere end 1,3 mio. overnatninger i oktober, og det var væsentlig flere end samme måned sidste år.
Næsten 60.000 flere hotelovernatninger blev det til i efterårsmåneden, og danskerne stod selv for flere end 50.000 af disse. Hotelmarkedet voksede således med 4,6 pct. i oktober, og det var på ryggen af en vækst i danske overnatninger på hele 6,7 pct.
”Efterårsferien er for mange en mulighed for at få en pause fra hverdagen og komme væk med familien, og her har de danske hoteller været dygtige til at udvikle på tilbud, som taler til danskernes behov i skuldersæsonen. Hertil kommer en vækst i mange af de store fjernmarkeder som Kina, Indien, Rusland og Australien, hvor en stor del af æren også skal tilskrives arbejdet med at etablere nye flyruter til Danmark,” siger Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA.
Oktobers vækst i hotelovernatninger på 4,6 pct. sammenlignet med 2017 er det højeste for en måned i år.
Væksten rammer skævt
København var endnu engang lokomotivet for hotelvæksten. Hovedstaden voksede med hele 8,1 pct. sammenlignet med sidste år, og regionen stod alene for 56.000 flere overnatninger.
Syd- og Midtjylland gik frem med henholdsvis 2,5 pct. og 1,3 pct., mens Nordjylland og Sjælland oplevede fald på 4,4 pct. og 0,7 pct.
”Oktober-væksten skulle hovedsageligt findes i København, som oplevede en kæmpe vækst i antallet af særligt danske hotelovernatninger. Men på trods af at flere danskere udforskede hovedstadens mange muligheder, så var der stadig flest udenlandske gæster”, fortæller Jens Zimmer Christensen.
Der var ca. 340.000 danske overnatninger i Region Hovedstaden i oktober, mens antallet af udenlandske overnatninger rundede 400.000.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025