Hvis jeres virksomhed får emballage fremstillet med eget navn, logo eller varemærke, bliver i betragtet som fabrikant efter EU's emballageforordning (PPWR). Det gælder også, selvom emballagen fysisk produceres af en ekstern leverandør.

Det kan fx være:

  • Kaffekopper med restaurantens logo
  • Takeaway-poser med virksomhedens navn
  • Burgerbokse, pizzabakker eller wraps med eget design
  • Hotel-amenities med hotellets brand
  • Cateringemballage med virksomhedens varemærke

Som fabrikant er det jeres virksomhed, der har ansvaret for at kunne dokumentere, at emballagen lever op til kravene i emballageforordningen.

Fra 12. august 2026 træder de første konkrete krav i emballageforordningen i kraft for virksomheder, der betragtes som fabrikanter. Som fabrikant skal I kunne dokumentere, at emballagen lever op til reglerne. Det betyder bl.a., at der skal være styr på overensstemmelseserklæring, teknisk dokumentation, identifikationsnummer, kontaktoplysninger samt krav til tungmetaller og eventuelt PFAS for fødevarekontaktmaterialer.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver defineret som fabrikant?

Du skal ikke nødvendigvis skifte emballage, hvis din virksomhed bliver betragtet som fabrikant. Men du skal kunne dokumentere, at emballagen lever op til reglerne.

Start derfor med tre konkrete skridt:

  1. Kortlæg jeres emballage
    Find al emballage med jeres navn, logo eller varemærke.
  2. Afklar om emballagen er til mad eller drikke
    Fødevarekontaktmaterialer kræver særlig dokumentation, bl.a. i forhold til PFAS.
  3. Kontakt jeres leverandør
    Bed om den tekniske dokumentation, herunder oplysninger om materialer, komponenter, trykfarver, lak, lim, coating, tungmetaller og eventuelt PFAS. Leverandører skal stille nødvendige oplysninger og dokumentation til rådighed for fabrikanten.
  4. Saml dokumentationen
    Gem dokumentation, test, analyser og leverandøroplysninger samlet, så I kan finde det ved kontrol.
  5. Udarbejd EU-overensstemmelseserklæring
    Som fabrikant skal I sikre, at der findes en overensstemmelseserklæring for emballagen. Erklæringen skal bygge på den tekniske dokumentation.
  6. Sørg for identifikation på emballagen
    Emballagen skal kunne kobles til dokumentationen, fx via type-, batch-, serie- eller varenummer.
  7. Hold dokumentationen opdateret
    Hvis leverandøren ændrer materialer, tryk, coating, lim, produktionssted eller andre relevante forhold, bør dokumentationen og erklæringen gennemgås igen.

For mere information, se:

Marius
Miljøkonsulent
Marius Rønne Christensen

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.