Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den 26. februar åbner Sunset Boulevard en ny restaurant ved motorvejsafkørslen i Hammelev ved Vojens. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kæden, der dermed når op på 47 restauranter på landsplan.
Ifølge adm. direktør Jens Baisner er målet at skabe et sted, hvor både lokale og pendlere har lyst til at komme igen, uanset om besøget gælder et hurtigt måltid eller et længere ophold.
Restauranten indrettes i kædens nordiske stil med arkitekttegnede møbler, bæredygtige materialer og byggeri i genbrugsmursten. Der bliver plads til omkring 100 gæster indendørs samt udendørs siddepladser og legeland. Menuen omfatter blandt andet Hereford burgere, sandwiches og plantebaserede alternativer.
Åbningen forventes at skabe cirka 30 lokale arbejdspladser. Kæden blev grundlagt i Odense i 1996 og har i dag restauranter over hele landet.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026