Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Kokkelandsholdet og det nye Juniorkokkelandshold samles nu under én fælles ledelse, hvor Daniel Guldmann Damgaard får en central rolle.
Han skal både videreføre det arbejde, der har placeret Danmark i den gastronomiske verdenselite, og samtidig opbygge en ny struktur for juniorholdet i tæt samarbejde med DGU’s ledelse. Fokus er på at skabe en rød tråd fra unge talenter til erfarne kokke, så begge hold står stærkt frem mod verdensmesterskabet i Luxembourg i 2026.
Herudover bliver Daniel Guldmann Damgaard også ansvarlig for sponsorarbejdet, hvor opgaven bliver at udvikle stærke, langsigtede partnerskaber, der kan sikre optimale rammer for træning og konkurrencer.
Ifølge DGU’s direktør, Morten Juul Caliskan Andersen, skal udnævnelsen bidrage til øget kontinuitet, bedre sammenhæng og en bæredygtig struktur for fremtidens kokkelandshold. Med denne styrkede organisering markeres starten på et nyt kapitel i dansk konkurrencegastronomi.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Grand Hotel i Odense får ny ejer og sigter mod fem stjerner
29-10-2026
-
BWH Hotels skifter navn til WorldHotels
29-10-2026
-
Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning
29-10-2026
-
Minister genoptager undersøgelse af fødevarepriser
29-10-2026
-
Turismeerhvervet håber på mere politisk opmærksomhed efter ny minister
29-10-2026
-
Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse
29-10-2026
-
Museer på Lolland-Falster får green attraction-miljømærke
29-10-2026