Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere danskere vælger at holde deres ferie under hjemlige himmelstrøg. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion står bag. Det skriver Turisme24.

Selvom der stadig er mange, der tager udenlandsk under vinterferien, svarer mere end en femtedel, at de oftere holder deres ferie i Danmark sammenlignet med tidligere år. Til sammenligning svarer mindre end 10 procent, at de oftere holder deres ferie i udlandet.

Epinion har spurgt danskerne om, hvad der er den primære grund til, at de vælger at holde deres vinterferie her til lands.

Her svarer mere end 35 procent, at det skyldes økonomiske årsager. En smule under 30 procent svarer, at det er praktisk i forhold til familie og venner at holde deres ferie i Danmark, mens lidt mindre end 20 procent svarer, at de ønsker at gøre brug til danske attraktioner og kulturtilbud.

Læs hele historien på turisme24.dk

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind