Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Wolt Danmark har valgt at fjerne en kontroversiel prisklausul, der hidtil har forhindret restauranter i at tilbyde lavere priser på egne platforme.

HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, kalder det et skridt i den rigtige retning, men han understreger samtidig, at hoteller og restauranter må forholde sig kritisk til den stigende afhængighed af digitale platforme.

Den direkte kundekontakt er vigtig – ikke mindst økonomisk – og det kan mærkes, når store leverandører tager en stor bid af omsætningen. Jeppe Møller-Herskind ser Wolt Danmarks beslutning som en konsekvens af EU’s Digital Market Act og lignende afgørelser i Finland og mod Booking.com, men fremhæver, at det ikke løser det grundlæggende problem: Stigende omkostninger og svære driftsvilkår.

En ny aktør, FreeTable, er på vej med en digital løsning til bordbestillinger og rabatter, men også her minder Horesta om behovet for digital besindighed. Strategisk uafhængighed og kontrol over egne priser og kunder er ifølge Jeppe Møller-Herskind afgørende for en sund forretning.

Læs hele historien på FødevareWatch

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind