Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tivolis japanske Tårn bliver sensommerens kulinariske centrum, når Odette gæster København med sin første europæiske pop-up. Med tre Michelin-stjerner, en 25. plads på The World’s 50 Best Restaurants og titlen som Asia’s Best Restaurant i bagagen, tilbyder Odette en oplevelse med fransk præcision og subtile asiatiske nuancer.

Bag initiativet står Tivoli, Nimb og Singapore Airlines, der har indgået partnerskab om at bringe Julien Royers anmelderroste køkken til Danmark.

Menuen, der kun serveres i Tivoli, byder blandt andet på signaturretter som “Mushroom Tea” og “Kampot Pepper Crusted Pigeon”, samt desserter af Louisa Lim, kåret som Asia’s Best Pastry Chef 2023.

Odette bygger på Royers filosofi om ærlig gæstfrihed og kulinarisk håndværk i særklasse. Fra 27. august til 21. september kan gæster opleve, hvordan en af verdens bedste restauranter smelter smag, æstetik og nærvær sammen i Tivoli.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Log ind