Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der har ikke været aktivitet på det 200 år gamle Aarøsund Badehotel siden oktober 2022, da den daværende forpagter gik konkurs. Men der er planer for fremtiden. Det skriver Turisme24.dk.

Stenbjerg Ejendomme, som ejer hotellet, er på jagt efter en ny forpagter, men samtidig udnytter man også tiden uden gæster til at gennemføre en gennemgribende renovering af hotellet, som sidst gennemgik en istandsættelse mellem 2001 og 2003.

Aarøsund Badehotel råder over 15 værelser. Den aktuelle renovering består primært af en udskiftning af gulvene på første sal, der laves ny rørføring, hotellets facade er blevet sat i stand, ligesom man også ønsker at give hotellets udendørsarealer en ansigtsløftning.

Man har også grøn omstilling i tankerne, og Stenbjerg Ejendomme er således i gang med at undersøge, hvordan det historiske badehotel kan gøres uafhængigt af olie og gas.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind