Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske gastronomiske scene har igen gjort sig bemærket ved den seneste uddeling af de prestigefyldte Michelin-stjerner, hvor Danmark nu kan prale af at have tre trestjernede restauranter. Det skriver Turistmonitor.

31 danske restauranter har modtaget i alt 44 Michelin-stjerner, hvilket er på niveau med sidste års uddeling. Restaurant Aure, som åbnede i marts, har modtaget sin første stjerne, og kokken Nicky Arentsen blev hædret med talentprisen Young Chef Award 2024.

”Årets Michelin-uddeling er endnu en æresrunde for dansk gastronomi,” siger adm. direktør i HORESTA, Pia E. Voss og udtrykker stor begejstring for den danske præstation. Derudover fremhæver Pia E. Voss den firedobling af Michelin-stjerner, som Danmark har oplevet siden 2004, samt den internationale anerkendelse, som danske kokke har opnået gennem verdens- og europamesterskaber.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind