Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den aarhusianske michelinrestaurant Restaurant Domestic er i alvorlige problemer. Det står klart, når man gennemgår spisestedets 2023-regnskab, der netop er blevet offentliggjort.

Domestic Restaurant ApS får et underskud på 706.000 kr., og det betyder, at egenkapitalen er i minus med 264.000 kr. Det skriver Børsen.

Da Børsen fanger adm. direktør Christoffer Norton, er han både frustreret og optimistisk.

“Lige nu er vi i gang med at søge investorer, og vi tror også på, at vi kan få det vendt. Ellers gjorde vi det slet ikke. Vi satser stærkt på, at vi kan drifte det her året ud som minimum, for vi er inde i en fin periode med positiv likviditet lige nu, men vi får brug for mere likviditet for at komme igennem 2025,” siger Christoffer Norton.

Læs hele historien på borsen.dk

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind