Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Stjernekokken Wassim Hallal investerer et større millionbeløb i sin restaurant, Frederikshøj i Aarhus, der har to af de eftertragtede michelinstjerner. Det skriver Finans.

Han har de seneste år haft et partnerskab med den kendte erhvervsmand Claus Hommelhoff, men efter flere måneders forhandlinger blev der onsdag sat punktum for det.

Wassim Hallal har købt Claus Hommelhoff ud af Frederikshøj, hvor erhvervsmanden ejede 35 pct. af driftsselskabet og 50 pct. af det ejendomsselskab, som restauranten drives i.

Næste skridt bliver at investere yderligere et tocifret millionbeløb i en gennemgribende renovering af Frederikshøj. Efter planen lukkes restauranten derfor fra årsskiftet og frem til 1. april, men håndværkerne begynder allerede i oktober - med vinkælderen.

Læs hele historien på finans.dk

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind