Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er tvivlsomt om de omdiskuterede partybusser må sælge alkohol uden en alkoholbevilling. Det skriver Berlingske.dk.

Ifølge Kaare Friis Petersen, der er erhvervsjuridisk chef hos HORESTA, bevæger busserne sig i en gråzone, da salg og servering af alkohol netop kræver bevilling. Selvom det er lovligt for gæster at medbringe egen alkohol, er udlevering og salg ombord uden bevilling ulovligt.

”Hvis selskabet, der ejer bussen, sælger og måske ovenikøbet forestår servering af alkohol, så vil jeg vurdere, at det kræver en alkoholbevilling,” siger han.

Selv hvis busserne ikke serverer alkoholen ombord, men blot stiller det frem til gæsterne, når de ankommer, vil det stadig kræve en alkoholbevilling, forklarer Kaare Friis Petersen.

På Københavns Rådhus vil flere politikere fra kommunens bevillingsnævn, der håndterer alkoholbevillinger, have undersøgt reglerne helt til bunds.

Læs hele historien på berlingske.dk – kræver login

Ny SKI-aftale er i udbud: Læg dit tilbud senest 30. september

Nu kan hoteller byde ind på den kommende SKI-aftale om hotelophold. Den nye aftale omfatter op til 267 hoteller, og den giver mulighed for at levere overnatninger til staten og andre offentlige organisationer. Fristen for at afgive tilbud er 30. september.

København sikrer flere millioner til store events

Københavns Kommune vil fastholde muligheden for at tiltrække store begivenheder til hovedstaden efter 2030. Budgetaftalen for 2027 tilfører flere midler til megaeventpuljen og Copenhagen Sprint, mens kommunen også ser på nye eventarealer og turismeindsatser.

Log ind