Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

2023 var et godt år i Helsingør. Sådan lyder det nu samstemmende fra Kronborg Slot, M/S Museet for Søfart samt Teknisk Museum i anledning af, at man har fået opgjort besøgstallene for året, der gik. Det skriver Turisme24.dk.

Kronborg Slot oplyser, at 283.000 besøgende sidste år indløste billet til slottet. Det er en fremgang på 11,6 procent sammenlignet med året før, da attraktionen bød 253.416 gæster velkommen i 2022.

Hos M/S Museet for Søfart har man også noteret en større interesse blandt publikum. I 2022 havde museet – ifølge VisitDenmark – 93.262 gæster, men i det forgange år nåede man lige netop over 100.000 besøgende. Det svarer til en stigning på 7,2 procent.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Dansk turisme sætter rekord i første kvartal

Antallet af turistovernatninger i Danmark nåede et historisk højt niveau i årets første tre måneder. HORESTA peger på, at hotellerne står stærkt trods global uro og hård international konkurrence.

AGF-guld kan styrke turismen i Aarhus

AGF’s mesterskab skaber begejstring langt ud over fodboldbanen. VisitAarhus og HORESTA peger på potentiale for flere gæster, overnatninger og restaurantbesøg i Aarhusregionen.

Log ind