Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et kursfald på 30 procent. Det oplever Domino’s Pizza Enterprise, den største franchisetager til det amerikanske brand Domino’s Pizza,i øjeblikke. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Aktiekursens dyk på 30 procent svarer til et værditab på halvanden milliard dollar svarende til mere end 10 milliarder kroner for virksomheden.

Årsagen er blandt andet en forventning om et markant dårligere halvårsregnskab end hidtil regnet med. Forventningen blev skruet ned fra et resultat før skat på omkring 105 millioner dollar til et resultat før skat på mellem 87 og 90 millioner dollar.

På det malaysiske marked peger direktør Don Meij på anti-amerikanske følelser i befolkningen som en del af forklaringen med henvisningen til krigen mellem Israel og Hamas, hvor USA’s tætte bånd til Israel smitter af på flere store brands.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

McDonald’s i Esbjerg kåret som landets bedste

McDonald’s-restauranten i Gjesing har slået 120 andre restauranter og er kåret som Danmarks bedste i kædens årlige awardshow. Restauranten fremhæves for hurtig ekspedition, stabil kvalitet og arbejdet med at udvikle nye ledere.

Restauranter frygter kompleks administration med ny moms

Regeringens planer om lavere moms på fødevarer omfatter takeaway, men ikke restaurantbesøg. Hos NoHo Partners vækker det bekymring for mere administration og en kompliceret håndtering af moms i restauranter med både servering og takeaway.

Log ind