Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med Thor Bastholm i spidsen som ny hotelchef er Hotel Scheelsminde i Aalborg klar med en ny strategi, hvor en enestående totaloplevelse skal være omdrejningspunktet. Det skriver Turistmonitor.dk.

“Scheelsminde skal være meget mere end et hotel med en fantastisk restaurant. Det er her, vores hotelkoncern er udsprunget fra, og denne perle ønsker vi at løfte til et nyt niveau,” udtaler Danni Bühlmann, ejer af Scheelsminde.

Thor Bastholm tiltrådte som ny hotelchef ved årsskiftet efter fire år på Ruths Hotel i Skagen – og han har en klar agenda:

“Scheelsminde er kendt for gastronomi på højt niveau, men det betyder ikke, at stemningen skal være kedelig eller selvhøjtidelig. Der skal være plads til det klassiske side om side med det kreative, det fagligt kompetente i kombination med nærværende værtskab. Vi skal i endnu højere grad sikre, at vores gæster får sig en oplevelse, som adskiller sig fra alt andet,” siger den nye hotelchef.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind