Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den nordjyske franchisetager Flemming Fast er ikke stødt ind i problemer med at få ung ufaglært arbejdskraft til sine ni McDonald’s-restauranter. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Faktisk kommer det som en overraskelse for ham, at det er en udfordring i branchen, for han har altid en bunke uopfordrede ansøgninger liggende.

Flemming Fast er Nordjyllands største franchisetager med omkring 500 ansatte - hvoraf hovedparten af dem er unge helt ned til 15 år. Ifølge direktøren er det McDonald’s-koncernens gode ry og kåring som bedste arbejdsplads tre år i træk, som er medvirkende til, at han ikke mangler arbejdskraft i sit restaurantimperium.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Branchens unge talenter er klar til WorldSkills 2026 i Shanghai

Tirsdag 22. september går startskuddet til WorldSkills 2026 i Shanghai. Her skal verdens dygtigste fagtalenter mødes i en intens kamp om hæder, medaljer og faglig stolthed. Blandt deltagerne er tre unge danske talenter, der skal dyste i kokke-, tjener- og receptionistfaget.

Log ind