Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver holdt et vågent øje med EU i øjeblikket fra brancheorganisationen HORESTA. Det skyldes, at EU-Kommissionen er nået til enighed om en aftale om markedet for korttidsudlejning af private boliger. Det skriver Turistmonitor.dk.

De EU-medlemslande, der ender med at tiltræde aftalen, vil ifølge HORESTA forpligte udlejningsplatforme såsom Airbnb, Booking.com og Expedia til at dele deres data med offentlige myndigheder.

“HORESTA hilser reguleringen velkommen og vil i samspil med hospitalitybranchens europæiske interesseorganisation, HOTREC, følge den fortsatte politiske proces tæt,” lyder det fra HORESTA i en pressemeddelelse.

Baggrunden for den nye aftale i EU er den hastigt stigende udvikling i markedet for udlejning af private boliger, hvilket er en udfordring, som byer overalt i Europa forsøger at løse. Indtil videre har udlejningsplatformene ikke været forpligtet til at oplyse data til offentlige myndigheder, men det laver man nu om på.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Se også

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind