Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For anden gang fremhæver Børsen Bæredygtig 50 projekter fra dansk erhvervsliv, der kan inspirere andre virksomheder til grøn omstilling og bæredygtige løsninger. Tre af virksomhederne kommer fra hotel- og restaurantbranchen. Det skriver Borsen.dk

For at komme i betragtning som kandidat til listen, kræver det, at virksomhedernes projekter bl.a. skal gøre en reel forskel – f.eks. ved reducering af CO2-udlednignen eller ved at indføre en mere cirkulær forretningsplan. Projektet skal derudover gerne kunne overføres til andre brancher.

Fra hotel- og restaurantbranchen var Bellagroup udmærket for at have opført 16.000 kvadratmeter solceller på taget af Bella Center, som årligt producerer 2,79 MW. Det svarer til det årlige strømforbrug hos 537 husstande med to voksne og to børn.

Compass Group udmærkes for deres digitale værktøj til indsamling, kortlægning og visualisering af udviklingen i CO2 fra kantinegruppens indkøb af fødevarer.

Meyers er på listen for deres metode og system til på månedlig basis at måle CO2-aftrykket fra indkøbet i virksomhedens kantiner og køkkener.

Læs hele historien på Børsen

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Log ind