Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et oprør mod overdreven udlejning på Airbnb ulmer i Frankrig, hvor henved 20 byer har dannet en alliance, der ved hjælp af en fælles kampagnegruppe ønsker at dæmme op for de negative konsekvenser, som man mener, at udlejningen har for byerne.

Det er dog ikke udlejningsplatformen i sig selv, som byerne opponerer imod, men snarere de personer og virksomheder, der opkøber eksempelvis lejligheder og huse med henblik på at udleje dem på Airbnb.

Omdrejningspunktet for kritikken af Airbnb-udlejningen er, at de opkøb af ejendom, som foretages af udlejere, bidrager til at skrue boligpriserne i byernes centrale kvarterer op således, at lokale kan være nødt til at flytte for at få privatøkonomien til at hænge sammen. Det skriver Jyllands-Posten.

Fraværet af lokale helårsindbyggere får den konsekvens, at flere butikker må lade livet og dreje nøglen om, ligesom bymidterne fremstår tomme og livløse i de perioder, hvor de mange lejemål ikke er beboet af turister.

Læs hele historien på standby.dk (kræver login)

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind