Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vil I øge jeres konkurrenceevne ved at arbejde med grøn omstilling? Måske oplever I allerede, at jeres kunder spørger til jeres arbejde med bæredygtighed? Ellers gør de det højst sandsynligt inden længe, skriver GreenKey.dk.

I et nyt forløb kan I lære at lave et klimaregnskab og udvikle en handlingsplan med dertilhørende reduktionsmål og -potentialer. Derudover vil forløbet klæde jer på til at kommunikere gennemsigtigt om jeres arbejde i overensstemmelse med forbrugerombudsmandens retningslinjer. Samtidig vil I være med til at inspirere flere i branchen til at komme i gang med arbejde med bæredygtighed.

For at understøtte erhvervs- og mødeturismen i den grønne omstilling gør MeetDenmark det muligt for 15 virksomheder at få styr på virksomhedens CO2-aftryk gennem et skræddersyet rådgivningsforløb. Projektet består af individuel ekspertrådgivning, adgang til e-learning platform, skabeloner, webinarer og et afsluttende netværksmøde.

Sådan ansøger du
Ansøg via online ansøgningsskema her.
Ansøgningsfristen er d. 31. januar 2023 kl. 12.00.

Læs mere om forløbet her.

Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret

Kattegatcentret er blevet Green Attraction-certificeret efter flere års arbejde med at reducere attraktionens klima- og miljøaftryk. Indsatserne omfatter blandt andet solenergi, grundvandskøling, genbrug af udstillingsmaterialer og ændringer i caféens sortiment.

VINGSTED markerer 30 år med Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter kan i år fejre 30 år som Green Key certificeret. Siden den første certificering i 1996 er kravene blevet udvidet, og arbejdet omfatter i dag blandt andet løbende dokumentation af energi, vand og affald.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind