Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

År efter år har Frederikshøj formået at tjene penge på at servere mad i luksusklassen, mens andre har haft svært ved at få kvalitet og økonomi til at hænge sammen. Nu præsenterer den aarhusianske michelinrestaurant sit bedste resultat nogensinde, skriver Børsen.

Regnskabet for 2021/22 er netop blevet offentliggjort, og her er bundlinjen vokset med 51 pct. til 4,4 mio. kr. Omsætningen er ikke offentlig, men bruttofortjenesten stiger også – fra 9,1 mio. kr. i 2020/21 til 11,8 mio. kr. Wassim Hallal, der både er adm. direktør, medejer og chefkok, er tilfreds med udviklingen i regnskabsåret.

“Det har været sigende for vores forretning de seneste mange år, at vi hvert år har prøvet at trappe op. Jo ældre vi bliver, jo mere sammentømrede bliver vi, og så bliver vi også mere effektive,” siger Wassim Hallal.

Læs hele historien her.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

Log ind