Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurant Jordnær i Gentofte havde haft åbent i knap et år, da den fik sin første michelinstjerne. To år senere fik den to.

Normalt ville det gøre køkkenchefen til lidt af en stjerne, der alene solede sig i mediernes og gæsternes beundring, og nok er køkkenchefen, Eric Vildgaard, en god historie, en dreng fra et belastet område, som blev mere end småkriminel som ung, tog for mange stoffer som kok og som kun med det yderste af neglene og viljestyrke skabte sig et liv på den rigtige side af stregen. Men når det handler om Jordnær, er Eric Vildgaard ikke hele historien, hans kone, Tina, der er restaurantchef, er mindst lige så vigtig.

Måske vigtigere. For det er hendes fortjeneste, at Eric Vildgaard tog sig sammen og blev den stjernekok, hun kunne se i ham, da han ikke selv anede, at han havde så stort et talent. Tina Kragh Vildgaard har styr på ham. På sig selv. På restauranten. På alting.

Nu fylder hun 40 år.

Læs hele historien her.

Nyt femstjernet hotel åbner i Hornbæk

Efter flere års ombygning åbner Cori Hornbæk Hotel for overnattende gæster 25. september. Det femstjernede hotel får 77 værelser og suiter samt fem townhouses, mens bar, restaurant og spa åbner i løbet af oktober.

Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference fortsætter udviklingen med fokus på natur, gastronomi, ansvarlighed og værtskab. I spidsen står direktør Ninna Bundgaard Christensen, der gennem flere år har været en del af Sinatur og kender organisationen fra flere sider.

Log ind