Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er Brian Mark Hansens navn, der står som vinder af Bocuse d'Or 2023, men han er blevet bakket op af en hel kreds af gastronomiske entusiaster som bl.a. som Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel og Francis Cardenau og Christian Ebbe, tidligere køkkenchefer på Søllerød Kro, der har lagt deres tid gratis for at få sejren til Danmark, skriver Børsen. Hertil kommer hans assistent Elisabeth Madsen og hele Bocuse d’Or Danmark Akademiet.

I processen entrerede teamet med mentaltræner Rasmus Lyhne.

“Mentaltræning er jo noget, topatleter arbejder med, fordi de skal præstere på minuttet, men det gælder også i vores konkurrencer og i vores fag i det hele taget. Det pres, der hviler på os hver dag, har vi lært at leve med. Men mentaltræningen er blevet en gamechanger for mig, og den skal vi helt klart implementere mere i køkkenet,” siger Brian Mark Hansen.

Den 23. januar sidste år mødte han Elisabeth Madsen personligt for første gang, den 23. marts vandt de EM i Ungarn, og den 23. januar 2023 fik de overrakt den gyldne statuette under høje klapsalver og en regn af konfetti. Og Brian Mark Hansen føler, han er blevet utroligt meget klogere på sig selv på det år.

Læs hele historien her.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Log ind