Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det er ét år siden krigen i Ukraine brød ud. En krig, der via en dansk familie på Instagram, bragte Alice Tsomkalo til Gilleleje. Hun er én af de i alt 155 flygtninge Gribskov Kommune har modtaget, og kort efter ankomst fik hun igennem kommunen arbejde hos Kysthusene Gilleleje. Først som opvasker og i dag også som konferencecentrets husfotograf.
”Da vores naboers hus blev bombet få dage efter krigens start, rejste vi først mod vest. Men vi forstod hurtigt, at dette kun var begyndelsen, og at vi måtte ud af landet,” fortæller Alice. Valget faldt på Danmark.
”En dansk familie fra Nordsjælland, som jeg i mange år havde fulgt på Instagram, lavede et opslag om, at de gerne ville huse ukrainske flygtninge. Et par beskeder senere og vi var på vej mod Danmark og Gilleleje,” siger hun.
Den første måned boede de hos deres danske værtsfamilie, men da Gribskov Kommunen kort efter ankomst kunne formidle jobs til dem begge hos konferencecentret Kysthusene i Gilleleje, fik de også egen bolig. Alices mor startede som rengøringsdame og Alice som opvasker. Rasmus Soelberg, direktør hos Kysthusene, siger:
”Kysthusene fik for få år siden ny ejer, og i den transformation vi har gennemført, har vi bl.a. fordoblet antallet årsværk. 85% af vores ansatte bor i kommunen, og vi har længe haft et tæt samarbejde med jobcenteret, og tøvede ikke, da vi blev spurgt, om vi ville ansatte ukrainere.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026