Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med et nyt udspil for erhvervsuddannelser vil SVM-regeringen afsætte 300 millioner kroner om året fra 2024 stigende til 900 millioner kroner i 2030 til landets erhvervsuddannelser.

Rundt regnet er det et løft af erhvervsuddannelsernes økonomi på omkring 20 procent sammenlignet med årets bevilling på 4,7 milliarder kroner. Det skriver Turisme24.dk.

Hos HORESTA glæder man sig over udspillet, som man kalder en saltvandsindsprøjtning til uddannelserne, som man længe har efterspurgt.

Men selvom man overordnet set er glade for, at de økonomiske forhold for erhvervsuddannelserne nu forbedres, frygter man samtidig, at kokke- og tjeneruddannelser bliver overset.

”Som brancheorganisation er vi bekymrede for, at kokke- og tjeneruddannelserne bliver overset til fordel for de mere tekniske uddannelser. Der er i høj grad brug for en opdatering af vores uddannelser, så de køkkener, som eleverne får undervisning i, stemmer mere overens med det, de kommer til at møde i den virkelige verden. Branchen er under et voldsomt pres, så vi håber at blive tilgodeset i den kommende forhandlinger om udmøntning af midlerne,” siger Pia Svane, der er uddannelses- og projektchef i HORESTA, i en pressemeddelelse.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

DR Kontant sætter fokus på danske skyggehoteller

DR-programmet Kontant undersøger nu systematisk korttidsudlejning af helårsboliger, der i praksis fungerer som hoteller. HORESTA håber, at udsendelsen kan sætte politisk fokus på bedre kontrol med udlejningen og klare konsekvenser, når reglerne brydes.

Josefine Høgh bliver moderator til HORESTA Årsdag 2026

Tv-vært Josefine Høgh er moderator, når hotel-, restaurant- og turistbranchen mødes til HORESTA Årsdag 2026 den 12. november i København. Hun skal føre os gennem en dag med spændende oplægsholdere, nye perspektiver og inspiration til branchen.

Log ind