Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Landets toprestauranter spejder hvert år i retning af den franske Michelin-jurys bedømmelse af madscenen herhjemme og de efterfølgende stjernedrys over spisestederne.

Over de kommende uger kommer en af de fysiske tegn på hæderen op at hænge, idet HKI Ost traditionen tro bringer Michelin-pladerne ud til restauranterne – denne gang i samarbejde med moderselskabet Dagrofa Foodservice. Det skriver Fødevarewatch.dk.

“Michelin-universet spiller en helt særlig rolle i det gastronomiske landskab, da der er mange kokke, som lader sig inspirere af Michelin-kokkenes arbejde, opskrifter og teknikker. Derfor ønsker vi med vores sponsorat af uddelingen af Michelin-plader at slå et ekstra slag for vigtigheden af, at vi herhjemme har nogle af de dygtigste og mest ambitiøse kokke,” siger adm. direktør i Dagrofa Foodservice, Niels Miles Frandsen.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København

Eric Kragh Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard, der står bag den trestjernede Michelinrestaurant Jordnær i Gentofte, åbner vinbaren Sève i København i april 2027. Det nye sted kombinerer vinbar og restaurant med plads til omkring 30 gæster.

Log ind