Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Jørgensens Hotel i Horsens er blevet en del af Danmarks største hotelkæde, Small Danish Hotels. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kæden.
Det totalrenoverede boutiquehotel ønsker at positionere sig stærkere og nå nye segmenter på både det danske og det internationale marked. Hotellet passer godt med de knap 70 kroer, hoteller, slotte og badehoteller i den landsdækkende kæde, mener Birger Baunhøj Sørensen, der er direktør for Byens Hotel, der omfatter Jørgensens Hotel.
Jørgensens Hotel er et stilfuldt byhotel og ligger i en historisk bygning præget af den lokale kultur og arkitektur. Hotellet har gennemgået en omfattende restaureringsproces, der førte det knapt 300 år gamle Lichtenbergske palæ tilbage til fordums elegance og blev i 2021 nomineret til Renoverprisen.
Hotellet rummer 59 værelser indrettet med nordisk minimalisme, Restaurant Eydes, en café og en vinbar samt selskabslokaler og møde- og konferencefaciliteter.
Small Danish Hotels råder over 3.700 værelser fordelt over hele Danmark.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel
08-09-2026
-
København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer
08-09-2026
-
Sunset Boulevard ser potentiale efter indtræden i Tyskland
08-09-2026
-
Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone
08-09-2026
-
København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning
08-09-2026
-
27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus
08-09-2026
-
Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen
08-09-2026
-
Internationalt: Amerikansk jobvækst overrasker positivt
08-09-2026