Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mads Bøttger har indgået en aftale med M+-koncernen om salg af 50 pct. af Dragsholm Slot-koncernen. Samarbejdet bygger videre på parternes fælles engagement i Jørgensens Hotel i Horsens, som også drives af Dragsholm Slot-koncernen.

Ifølge Mads Bøttger skal partnerskabet styrke de strategiske muligheder for drift og udvikling, mens M+-koncernen ser investeringen som langsigtet med fokus på kvalitet, kulturarv og økonomisk bæredygtighed.

Læs hele historien på Standby

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind