Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Dragsholm Slots køkkenchef Jeppe Foldager har i samarbejde med vingummiproducenten Wally and Whiz udviklet en ny variant af det veganske og glutenfri slik; en lakridsvingummi drysset med citrontimian og citronverbena, der går under navnet Signature Edition #6, samt udvalgt en Wally and Whiz Favorit med pink grapefrugt og abrikos.
Wally and Whiz’ fokus på de rene og naturlige smage matcher på perfekt vis den filosofi, der gennemsyrer slotskøkkenet – og som der blandt andet er fokus på i Dragsholm Slot Gourmet, der siden 2017 har haft en stjerne i spiseguiden Michelin Nordic.
”På Dragsholm Slot arbejder vi utroligt meget med rene og naturlige smage og prøver hele tiden at udfordre os selv i forhold til at finde på nye af slagsen. Wally and Whiz er en spændende virksomhed, fordi de producerer naturligt kvalitetsslik og ikke går på kompromis med deres værdier, hvilket jeg kan genkende fra mit eget arbejde,” udtaler Jeppe Foldager og fortsætter:
”Personligt elsker jeg citronverbena og citrontimian, det er nogle af de pikante urter, vi ofte bruger i slotskøkkenet, og så kan jeg godt lidt kombinationen af citron og lakrids, så den smagsvariant var oplagt. Blandt Wally and Whiz’ smagsvarianter er Pink grapefrugt med abrikos min favorit. Det er en fantastisk kombination af bitter og sød – den smager bare virkelig godt”
Salget af Signature Edition #6 støtter Danske Hospitalsklovne, fordi det er et virkelig godt formål. Klovnene skaber glæde i hverdagen hos syge børn og deres pårørende. Ingen forældre ønsker, at deres barn skal blive ramt af alvorlig sygdom og blive indlagt på hospitalet – det er en svær situation, og her kan klovnene være med til at skabe lys, lyder det fra køkkenchefen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping
01-11-2026
-
Tyrkiske onlinefora: Hotelbookinger bruges til at få adgang til Europa
01-11-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb
01-11-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026