Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Mangel på hænder og hoveder er den største udfordring for dansk økonomi nu og i de kommende år. Alle dele af erhvervslivet taber omsætning og udvikling, fordi der mangler medarbejdere. Så Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft både fra EU og uden for EU. Derfor er det helt centralt, at vi gør det lettere - og ikke sværere - for den udenlandske arbejdskraft at lægge arbejdstimer her, mener Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, i Berlingske.
”Regeringen vil med nye lovforslag indføre restriktioner, der gør det langt mere bøvlet for danske virksomheder at gøre brug af udenlandsk arbejdskraft. Det har vi som samfund ikke råd til. I slutningen af juni indgik regeringen i et bredt forlig en aftale om at styrke den internationale rekruttering grundet den store mangel på arbejdskraft. Men her få måneder senere modarbejder regeringen direkte sin egen aftale ved at foreslå nye registreringsregler, der vil gøre det vanskeligere for danske virksomheder at tiltrække udenlandske virksomheder og arbejdskraft,” skriver hun.
Dermed vil de nye regler reelt betyde, at muligheden for at skaffe internationale arbejdere til Danmark står til at lide et stort knæk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026