Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Pia E. Voss er nyudnævnt direktør i HORESTA, og hun udgør sammen med Kristian Nørgaard, politisk direktør, og Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør, den nye direktion, skriver FødevareWatch.dk.

”Du sidder foran tre personer, der brænder for det her og så gerne vil. Jeg oplever ingen uro og ingen usikkerhed om, hvor man er og skal hen,” siger Pia E. Voss.

Jeppe Møller-Herskind fortæller, at han oplever, at man i HORESTA - på samme måde, som Roskilde Festival har ”orange feeling” - har en ”HORESTA-følelse”, der understreger den ro og det sammenhold, man har i organisationen:

”Og det er der, fordi man har været igennem så meget sammen, og fordi man holder sammen - ikke bare på vegne af branchen, men på vegne af hele huset,” siger den kommercielle direktør.Politisk direktør Kristian Nørgaard fremhæver et eksempel, der i hans øjne indkapsler ”HORESTA-følelsen”:

”Man kan se det på den måde, som vi i HORESTA omtaler branchen på. Vi siger ”vi” - og det er ikke engang noget, folk har fået at vide, de skal sige, når de er ude hos medlemmerne. Det gør folk helt automatisk,” siger han.

Læs hele historien her.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind