Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Som central spiller i en branche lammet af lockdowns og rejserestriktioner, afspejler det netop offentliggjorte årsregnskab for Bellagroup – tidligere BC Hospitality Group – et 2021 præget af COVID-19-pandemiens fortsatte hærgen. Således var stort set samtlige forretningsaktiviteter suspenderet i første halvår af det forgangne år.
”Som for så mange andre har pandemien selvsagt givet anledning til frustrationer, men den har også affødt en helt unik mulighed,” siger CEO i Bellagroup, Christian Folden Lund, og uddyber:
”Vi har udnyttet et totalt driftsstop og en dyb krise til at gentænke hele vores forretning, organisation og strategi. Den mulighed har vi grebet, og med et nyt navn, nyt ejerskab i ryggen og en kapitaltilførsel fra sommeren 2021, føler vi, at vi står godt rustet til at kunne møde fremtidens udfordringer.”
Det er dog ikke kun omstruktureringen af virksomheden, der får Bellagroup til at kigge lyst på mulighederne forude. Det gør et stærkt forretningslyspunkt fra andet halvår af 2021 også. I månederne mellem de to lockdowns oplevede man, at både virksomhedskunder og gæster fra ind- og udland vendte tilbage langt hurtigere end ventet. Det giver en tro på, at forretningsgrundlaget for Bellagroups venues og hoteller stabiliseres i takt med, at flere lande siger farvel til restriktionerne.
”Allerede nu har vi fået etableret en stærk pipeline for 2022, 2023 og 2024. Den vokser fortsat i takt med, at både eksisterende og ny kunder får øjnene op for de ting, fremtidens Bellagroup kan tilbyde som katalysator for et København, der fortsat skal være en international topdestination for events, kongresser og hotelgæster,” siger Christian Folden Lund.
Fakta
Årsregnskabet for Bellagroup viser et resultat før skat på 47,3 mio. kr. Resultatet er baseret på en rekapitalisering på 120 mio kr. fra Bellagroups nye ejerkreds, samt støtte fra statslige COVID-19-hjælpepakker. Fraregnes gældsreduktionen og hjælpepakkerne, samt øvrige engangsposter, ville resultatet lyde på et underskud før skat på 196 mio kr.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026