Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Gæstehus for beboerne fra Ramasjang-øen på DR. Technonatklub for en aften. Øvelokale til støttekoncerten for Ukraine. Samlingspunkt for verdens førende vindkraftaktører.

Det skorter ikke på kreative titler, Bella Arena efter blot sit første leveår i Ørestad kan påberåbe sig. I midten af juni 2021 fik Danmark en ny multiarena af internationalt format, som med en søjlefri og fleksibel planløsning med plads til 8.600 gæster er født til at fejre alt fra firmamiddage til anerkendte keynote speakers og liveoplevelser på den helt store klinge.

Som en integreret del af projektet med at føje en ny arena til Københavns kultur- og messelandskab, har Bellagroup arbejdet intenst med at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Derfor besluttede man allerede fra start at ansøge om prækvalificering til en DGNB-guldcertificering i håbet om hurtigt at kunne veksle kvalificeringen til en officiel udmærkning. Den er nu kommet i hus:

”På tværs af vores hoteller og venues arbejder vi med bæredygtighed og ansvarlighed i regi af en helt klar ’responsible hospitality’-strategi. Deri indgår Bella Arena som et fyrtårnsprojekt, og derfor er det et stort og længe ventet skulderklap, at vi nu får eksperternes ord for, at vi står med et byggeri der hører til på de øverste internationale hylder hvad angår bæredygtighed,” siger CEO for Bellagroup, Christian Folden Lund.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Ny direktør til AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Teit Meier Hansen tiltræder 10. september som General Manager for AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra hotel og hospitalitybranchen og får ansvaret for et af Bellagroups tre københavnske hoteller.

Log ind