Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Emilie Qvist Kjærgaards er ikke færdiguddannet kok. Endnu. Til gengæld har hun flere gange forladt misundelsesværdige lærepladser. Bl.a på Michelin-restauranterne Relæ i København og Blue Hill at Stone Barns nord for New York, der tidligere er kåret til en af verdens 50 bedste restauranter. Det skriver Jyllands-Posten.

Nu er Hanstholm. I maj i fjor åbnede hun egen restaurant. Hun købte ”Havnecaféen”, en klassisk grillbar med høj sø i frituren og panoramakig til moler, måger og kuttere ved kajen.

”Da jeg købte grillbaren, talte jeg med de lokale om mine planer. De var positive, men også skeptiske: ”Grillet makrel! Det kan man fandeme ikke servere for en holmbo!” Men de bakkede op. Kort efter åbningen sagde en fisker, at det var den bedste fisk, han nogensinde havde smagt. Så kan de komme med alle de fine madanmeldere – den anmeldelse fås ikke bedre,” siger Emilie Qvist Kjærgaard.

Læs hele historien her.

Rødvig Kro & Badehotel henter ny køkkenchef

Jesper Nielsen er tiltrådt som køkkenchef på Rødvig Kro & Badehotel. Han kommer med erfaring fra internationale Michelinrestauranter og flere års drift af Egn Boutique Hotel & Restaurant på Møn.

Jesper Koch overtager historisk hotel på Als

Hotel Baltic i Høruphav genåbner i marts 2027 med Jesper Koch som ny forpagter. Den kendte kok og restauratør vil udvikle hotellet med fokus på gastronomi, selskaber og personligt værtskab.

Log ind